Grapefrugten.dk Bittersød. Gammelsur. Lilletyk.

Så har der sgu været godt gang i gaveboden, og mange fine film får ben at gå på! Følgende personer har siden sidst fået de her små himmerigsmundfulde med hjem:

Jesper D & Sofia: Little Britain – Season 1 & Closer

Little Britain er intet mindre end fantastisk morsomt, og Closer er en røvfed film, der blotlægger kærlighedens flygtighed og menneskets klamhed, og hvor Natalie Portman endnu engang både spiller fantastisk og er helt overjordisk smuk.

Simon, Hanni & Mette: Peep Show Season 1-5, Barton Fink & Dr. Strangelove

Peep Show er min runner up yndlings-sitcom efter Simpsons (Seinfeld på 3.pladsen). Enough said. Barton Fink vandt palmer af guld til the Coens og har en John Goodman og en John Turtorro i absolut verdensklasse og Dr. Strangelove gider jeg ikke engang skrive et eneste ord om, da det er fuldkommen overflødigt. Flotte, FLOTTE valg, og Peep Show-boksen var i øvrigt reserveret til min japanske far Simono, da han jo værdsætter det så flot som få.

Marin Gausby: The Cook, The Thief, His Wife and her Lover

Et flot og sofistikeret valg af min co-bordfodbold-champ. Fortæring af menneskekød på film og Helen Mirren smuk som aldrig før. Hvad fanden vil du ellers have i en film?

Anders og Maja: Edukators & Finding Nemo.

Edukators er en af mine yndlingsfilm – smukke og unge revolutionære (der bestemt også er fejlbarlige, hvilket er en af hovedpointerne i filmen, og som gør den alt andet end ensidig, hvilket jeg elsker!) Nej, hvor jeg elsker den film. Smuk film, smuk! Find Nemo er også sød, nååå ville du gerne have haft den? Jamen så skulle du nok være kommet forbi noget tidligere, Pil fra Big Brother.

Tue, Simon & Morten O: Tenacious D – The Complete Masterworks, Terminator 2 & The Simpsons – Season 3

Tues valg var dejligt uselvisk, i det han mente at stakkels Alex kunne have brug for en opmuntring, så det var jo et match made in heaven. Simpsons anden film var den dejlige kviksølvsklassiker Terminator 2, og Morten nuppede Simpsons-boksen. Det må betyde, at han once and for all anerkender Simpsons overlegenhed overfor South Park (som om at en diskussion om, hvorvidt lort og bræk er bedre end flødeboller og bananer fortjener opmærksomhed).

Sikke mange gode film – men der er jo MASSER tilbage, måske så mange som 80? Så in the words of Chip Douglas: “What are you waiting for? An engraved invitaiton?”

http://content.usatoday.com/communities/ondeadline/post/2010/01/nyt-sarah-palin-to-become-paid-fox-news-contributor/1

“I am thrilled to be joining the great talent and management team at Fox News,” Palin says in a statement. “It’s wonderful to be part of a place that so values fair and balanced news.”

Jeg kæmper en intens, indvendig kamp om, hvorvidt det er en græder eller en griner…det er sateme close race i hvert fald. Det kan godt være, at Fox News’ i forvejen hysterisk grinagtige slogan er ‘Fair and Balanced’, men det gør det ikke mere rigtigt, gør det? Anders Fogh bliver jo heller ikke mere heteroseksuel bare fordi han har en kone, vel?

Når man kigger ind i hendes vakuumspejlsøjne, kan man hurtigt blive lidt bange for verden…

Testing

Aaarrgh: Flickr driller mig, så tryk på billedet for at se det.

I torsdags var jeg til bordfodboldturnering hos et webbureau, der hedder Re:Cph – de havde arrangeret turneringen for cremen af danske Twitterbrugere, og den tilhører jeg jo, så jeg mødte op med Martin fra TV 2. Vi vandt turneringen efter at have haft en jævnt dykkende formkurve, og sejrscifrene lød på 10-0, 10-2, 10-5, 10-7 og så finalen, som vi vandt i 3 sæt med 10-9, 4-10 og 10-9 – kunne det blive mere spændende? Næppe. Se et billede fra finalen her! Præmien var, at vi skal ud at køre go-cart med dem, det bliver sjovt. Hvis I i øvrigt opdager, at der sker nogle mærkelige ting for jer i universet, er det nok fordi min lynende hurtige dejskraber har forstyrret rumtidens krumning bare en anelse. Bare hvis en af jer vågner op med hummere i stedet for hænder og ikke ved hvorfor.

I fredags var jeg så ude ved den røde pimpernel og rette stavefejl, spille bordtennis og spise burgere. Han slog mig for en gangs skyld i minipong, det plejer han ellers ikke, men måske jeg havde brugt alt mit krudt dagen inden.

I går var jeg ude at spise på den meget populære Tony’s nede på havnen – det var såmænd ok uden at være prangende, men jeg forstår ikke helt al den Buzz (Aldrin), der er omkring stedet…til gengæld hører jeg fortsat uhørt begejstring for MASH, så måske man skulle prøve det en dag.

I dag har jeg været ovre at spinne, drukket kakaomælk efterfølgende (se billedet, man er vel ingen svaggainer vel?), mens jeg har klukket lidt over instruktøren. Jeg havde ikke haft ham før, men shit han var vild. Han opførte sig cirka som man kunne forvente Freddie Mercury ville til sådan en spinningtime, min gaydar blinkede i hvert fald i takt med det klammo dancepop, han spillede. Men det var fint nok, jeg fik svedt ordentligt igennem, og det elsker jeg.

Resten af aftenen kommer til at stå på hot dogs, Juventus-Milan og en Skype-session med nogle overseas Play31-kumpaner.

Næste uge bliver som sædvanlig en aktivitetsvulkan! I morgen skal jeg spinne og have spisende gæster! I overmorgen skal jeg kun spille indendørs fodbold, men den form for ladhed tager jeg revanche for i de næste dage, hvor jeg både skal spinne, holde Fifa-night #2 og til Twitter-bordtennisturnering, inden jeg på fredag skal i rollespilssommerhus.

Jeg er allerede begyndt at stock up på fibre…

Hvorfor ligger du egentlig så meget på sofaen? Det har jeg tit undret mig over! Kom dog forbi og få en film!

Denne artikel er noget af det mest irriterende, jeg længe har læst i danske medier. Jeg læser dagligt pol.dk, men nu er det sateme snart slut. At de er sunket så lavt som til at stramme rubrikken så hårdt, er simpelthen til grin, og det bør de straks overlade til tabloidernes skruppelløse hærgen i jagten på klik. Hvorfor tror alle medier, at den eneste måde at tjene penge er ved at lefle for laveste fællesnævner?

http://politiken.dk/udland/article876820.ece

Overskriften: Olafur skal betale en kvart million om måneden i renter

Hvis ikke den artikel handler om Olafur Eliasson, er overskriften helt i skoven. Der er en eneste kendt islænding, der ikke er Björk eller Eiður, og han hedder Eliasson til efternavn. Det svarer cirka til at lave en overskrift, der hedder “Se videoen: Løkke Rasmussen får en spiller i busken” og så handler det om en fyr, der hedder Kim Løkke Rasmussen, der spiller guitar i en busk…

Og beløbet? En kvart million lyder jo dejlig voldsomt, så lad mig ellers trykke på linket i en frygtelig fart! Nej, hvor jeg glæder mig allerede til at frydes over andre menneskers nedtur! Jojo, en kvart million islandske kroner, men de er jo cirka det samme værd som yen, småsten og Parken-aktier, så det svarer til cirka 10.000 om måneden.

Pol.dk må være den hjemmeside, hvor der er størst forskel på kvaliteten i forhold til papirudgaven af samme.

Stakkels Olafur, siger jeg i øvrigt bare, begge to altså.

Update: Rubrikken er efterfølgende blevet omdøbt til “Olafur og hans landsmænd drukner i megagæld” – bedre, men ordet ‘megagæld’ lyder mere som et ord, der burde indgå i en artikel i Mix eller Vi Unge…

Så er de første DVD’er shipped!

Søren og Merete valgte 2 helt fantastiske film, nemlig kultklassikerne Glengarry Glen Ross (instruktør James Foley, imdb-rating 7.9) og Swingers (instruktør Doug Liman, imdb-rating 7.6).

Stine og Jesper valgte V for Vendetta (instruktør James McTeigue (som nogle folk måske kender fra den mindre imponerende, men dog ikke elendige Ninja Assasin), imdb-rating 8.2) og Låt den rätte komma in (instruktør Tomas Alfredson, imdb-rating 8.1).

Alle fire film er virkelig gode, så det tyder på at jeg enten har mange gode film, eller at mine venner har god smag. Eller all of the baove (sic!).

I aften kommer Jesper og Sofia på besøg, spændende hvad de vælger!

Pausen mellem uge 9 og 10 i projektet bliver skamløst ignoreret, når fotoprojektet nu går i gang igen. Jeg starter ej heller fra 1 igen.

Første billede i den nye række er fra i går aftes. Jeg er lige kommet hjem fra Theas begravelse i Esbjerg, og står i mørket og tænker og drikker stikkelsbærjuice. Begge dele var syrlige og triste oplevelser.

Puha så så man ellers lige mig på homojazzbar i går hva’? Jamen det er jo simpelthen bare en af den slags arrangementer, som jeg går til hele tiden, og jeg kan godt sige dig en ting. Jeg foretrækker min jazz så mørkesorteobskur som overhovedet muligt. Hvis jeg på noget tidspunkt fornemmer, at der er bare 2 (sigerogskriverto) sammenhængende toner i harmoni, eller jeg på nogen måde kan enten skelne numrene fra hinanden eller overhovedet i det mindste bare have en fornemmelse af, hvornår det ene slutter og det næste starter, er jeg soouttathere! Og klap? KLAP? Er du sindssyg, jeg har jakken på ved første vilkårlige berøring af kontaktflade mellem svedig hånd og hånd. Alt andet end det mest forsigtige og sarte lille knips er BAND-lyst, og selv det skal akkompagneres af et ærkesnobbet løftet øjenbryn, der med ironisk distancering forkynder, at jeg skam kunne gøre det langt bedre selv, hvis jeg da overhovedet gad at engagere mig i et noget så latterligt foretagende.

Nå, men vi var på det legendariske lille værtshus Cafe Intime på Frederiksberg sammen med vores husgæster Merete og Søren, som vi har haft på besøg i et par dage nu. Det har i øvrigt været helt fantastisk fryd, og Søren og jeg har både tævet hinanden og fået urimelige store smæk af Napoli sammen i Fifa (0-8, man skulle tro de stadig havde deres Ma-Gi-Ca-trio på toppen bestående af Maradona, Giordano og Careca) og lavet tapas til mig og snakket om alt muligt sjovt.

Her er spredte højdepunkter fra aftenen:

1. Mazza fandt ud af, at hun har en sød tand for Arnbitter. Jeg forudser en stormfuld kærlighedsaffære for det perfekte match, mens Små Grå græder sig selv i søvn af jalousi. Jeg kan stadig huske Maries forbløffelse over, hvordan noget så læskende kunne holde 50% alkohol…

2. En ældre herre melder sig på banen som aftenens første gæstesanger og skråler, nej skriger, nej synger en dansk udgave af musical-klassikeren Memory (hvorfor troede jeg, at den hed Memories?) fra Cats. Han fnøs af tilbuddet om en mikrofon, og sang så højt (både volumen og tone, men mest volumen ikke?), at jeg blev skræmt.

3. På et tidspunkt skal jeg på toilettet, men jeg bliver bremset på vej derud af en ældre herre, uvivlsomt bøsse, med et stort gråt skæg, der siger “Aaah juuu lååking for tråbel’ og jeg svarer med et smil og et ‘No no, not at all sir’, hvorefter han siger ‘Dæn juu kaim tu de rajt plaise’ og tractorbeamer mig ind i et kæmpe bear hug af et knus! Han må have været politimand, hans pistol gravede sig i hvert fald dybt ind i min hofteskål…

4. Et væld af alt svingende fra sindssygt dygtige jazzsangere og -inder til bare sindssyge mennesker var på scenen og spillede fine sange med husbandet.

5. Poul Glargaard entrerede baren i old school Frederiksberg-skuespillerstodderstil, og jeg fik bekræftet et længe florerende rygte om manden: Han er fucking orange! Ingen ved vist hvorfor dog. Han var vist i et vældigt humør dog, og Grapefrugten, der jo selv er orange og har prøvet de stikkende, dømmende blikke skal i hvert fald være den første til at hylde hudfarvediversiteten og fra fronten af acceptens kamp berette, at man i hvert fald ikke behøver skamme sig over at være en smule orange af og til. Det er i hvert fald bedre end at være grisefarvet. Oink, oink, tykke, Poul og jeg lyser i det mindste (op) i mørket.

Godt nytår, Poul. Skål.

Inspireret af en af de blogs jeg læser, nemlig den skønne Rehmeiers Endelig Onsdag vil jeg hver måned lave en liste over de skøreste Google-søgninger, der har bragt folk forbi grapefrugten.dk.

Selvom december ikke er helt slut endnu, kommer top 5 alligevel her:

5. “Grapefrugten” – sig mig engang, er det nemmere at Google grapefrugten og så trykke på linket end at bare skrive det i adresselinjen? Tiltrækker min blog udelukkende ignoranalfabeter? Jeg er forarget.

4. “Anders Zorn klam” – YES! Hvem laver en Facebookside, jeg er SO FAN already! Det er han i hvert fald. Rigtig meget. FØJ!

3. “Matt Berninger” – at folk søger efter info omkring Nationals smukke forsanger og havner på min blog gør mig ydmyg og glad.

2. ” Kirsebær tatovering” – I have NO idea…mon det var Simpson, der ledte efter endnu en ultrafemilettehipsterdouche tat?

1. “Sidney Lee wallpaper” – Endnu mere mærkeligt end kirsebærtatoveringen…personligt er jeg jo på det stadie i forhold til mr. Lee, at jeg var ultra-early adopter fan af Sidney Lee – så gik jeg væk fra det igen, da han blev for stor, og nu er vi havnet på et moderat leje af gensidig tillid og respekt. Bottom line er, at jeg i hvert fald ikke hader personer, der kan slå mig i Tekken 3, og det kan du i hvert fald ikke, lille mandolissimo.

Jeg har haft et par stille dage på bloggen – jeg gik i gang med at skrive et par indlæg omkring noget ganske forfærdeligt, der er sket, men det blev altsammen til ynkeligt og trist lort med tårer på, så dem slettede jeg igen. Jeg kan alligevel ikke skrive noget, der giver mening om noget så meningsløst, som det der er sket. Tilbage står det faktum, at min rigtig gode veninde Thea er død. Hun døde i sidste uge, mens hun sov alene i sin lejlighed. Det er helt uforståeligt og ufatteligt uretfærdigt, og jeg har sørget henover julen med masser af distraktioner heldigvis til at få mine tanker lidt væk engang imellem. Da jeg sidste lørdag fik det at vide fra min stakkels mor, der måtte overbringe nyhederne, blev jeg virkelig ked af det, og jeg brugte hele aftenen på at sidde og græde og høre trist musik og se billeder af hende. Nu er jeg helt tørlagt for tårer, i hvert fald dem der slipper ud af øjnene, for jeg græder i hvert fald stadig indvendigt, når jeg tænker på hende. Thea var ikke ligefrem en elegant kvinde, men hun var propfyldt til randen med kærlighed, og alle elskede hende. Dem, der ikke kunne elske en kvinde som Thea, kan i hvert fald rende mig og og slette mig fra Facebook.

Jeg har haft en hel del familiejul med svingende grader af afslapning dertil, og det er helt vildt rart at være tilbage på jobbet i dag, selvom jeg ikke ligefrem har været specielt produktiv. Jeg skal nok bare lige løbes i gang. Heldigvis er der ingen, der har sagt ‘God Bagjul’ til mig endnu, det har hjulpet på humøret. Jeg tør vædde på, at jeg kan finde på 5 sjovere puns med jul end bag(h)jul. 10 måske.

Til sidst vil jeg sige, at jeg er kommet på en fantastisk idé til at komme af med alle mine dvd’er. Jeg har lige knap 100 film vil jeg tro, og jeg ser dem _aldrig_. Derfor har jeg besluttet, at for at de kan få et liv videre, skal alle vores gæster tage en film med hjem efter eget valg. Jeg kunne forestille mig, at jeg gemmer Haneke-boksen og Criterion-collectionen af Short Cuts til virkelige kendere, men mon dog at ikke-kendere kunne finde på at tage dem alligevel – jeg tvivler…

Så kom forbi, drik en kop kaffe, få tæv i Fifa og snup en film med hjem – that’s an hors d’oeuvre private.