Grapefrugten.dk Bittersød. Gammelsur. Lilletyk.

I dag har jeg truffet en beslutning om, at jeg i marts måned ikke vil spise kød.

Det bunder mest i, at jeg synes kødindustrien er virkelig ulækker , og selvom jeg til tider bryder mig særdeles godt om at spise kød, er det ingen undskyldning for at bidrage til at holde det apparat velsmurt. Mit langsigtede mål er at få det med kød, som jeg har det med cola nu. Det vil sige, at jeg ikke konsumerer det til hverdag, men måske engang hver 6. uge. Desuden vil jeg være en mere kritisk forbruger, end jeg er i dag, og fx. kun spise økologisk kød, der ikke er transporteret så langt.

Jeg har besluttet mig for, at jeg primært af praktiske årsager vil spise fisk, samt at jeg ikke vil kæmpe fanatisk for at undgå fx. boullionterninger.

Det bliver forholdsvist nemt kostmæssigt at erstatte, hvad kødet indtil videre har givet mig, forestiller jeg mig, og kun marginalt mere tidskrævende at lave mad.

I aften besluttede jeg mig for at go out with a bang, hvilket passede fint med, at Familien Lundgaard inviterede på MASH. Jeg synes, at det var ret lækkert, men absolut ikke noget fantastico, og slet ikke til prisen. Jeg fik snegle og en NY Strip (ordret bestilt ‘RET rød’, og den var medium) med chilifritter og bearnaise. Betjeningen var i særklasse, altså bortset fra svipseren med bøffen, som jeg ikke klagede over, de havde utvivlsomt rettet op på det uden at blinke, er jeg overbevist om.

Stemningen omkring bordet var, at kødet ikke ligefrem var fantastisk mørt (selv dem, der fik mørbrad), og det er sgu en anelse sub par.

Således er missionen for marts i første omgang: Mindre kød, mere Smiths andet album

En rokade er et skaktræk, hvorved konge og tårn flyttes i et træk. Dette særprægede træk kan jeg simpelthen ikke forestille mig altid har eksisteret i skak, da det er alt for spektakulært til sådan et æstetisk nydelsesspil som skak. Måske skak skulle rebrandes omkring det 15. århundrede og bane vejen for andre action packed spil som domino og mølle, lidt ligesom da man indførte silver goal i fodbold? Banebrydende ændring af regler hjælper sjældent på et spil, opfind dog et nyt i stedet siger jeg bare. Kalaha har sguda aldrig haft brug for en eller anden mystisk ny regel! (Pro tip: man kan desuden altid bare gemme den sidste kugle inde i hånden, særligt når man spiller mod børn. Så kan man sidde og gnide lidt på den lille elfenbenstestikel, mens man venter på at det bliver ens tur igen, så er det knap så kedeligt).

En af forudsætningerne for, at man kan foretage en rokade i skak er, at kongen ikke står i skak. Eftersom den jo udgør 50% af brikkerne, der skal flyttes, er det mærkeligt, at rokaden som metafor nogensinde har vundet fodfæste i politik, for hvorfor rokerer man en minister, der ikke er presset?

“Det går skidegodt Brian Mikkelsen, de næste 18 år skal du dog tage kopier og sætte bøger i alfabetisk rækkefølge på Albertslund Folkebibliotek i stedet for at være justitsminister, men det er ikke en personlig kritik af dig – vi har alle sammen sat stor pris på, hvor meget du elskede at erklære din kærlighed til håndbold og egentlig ikke interesserede dig for menneskerettigheder. Der er også modellervoks, men du må kun lege med det i dine pauser. Prøv ikke at spise for meget, Brian.”

Mens der er to tårne at vælge imellem til den henholdsvis korte og lange rokade (eller den glatnakkede og den exfolierede som vi kalder dem i skaktermer), er der kun en konge. Statsministeren bliver dog aldrig rokeret i en ministerrokade (og da slet ikke under Fogh, da han jo som bekendt er lidt af en queen), hvilket bidrager yderligere til min undergravende virksomhed omkring metaforens egnethed.

Jeg foreslår i stedet, at vi laver en omgang buddingebattle, hvor Lars Løkkes hals og Prins Henriks vom dyster i 50 meter blæver. Det får vi selvfølgelig ikke en bedre politisk situation ud af, men det gør vi heller ikke med denne rokade, og i det mindste er der noget sjovt at kigge på så – der ikke er Charlotte Sahl-Madsen. BØH!

Hold din fede rottekæft, jeg går på gulvet over alle de dejlige runde skiver strimmel, jeg får sprøjtet over disken i disse dage – se lige det sidste nye batch, sikke en moder!

I aften har jeg holdt bestyrelsesmøde for Play31, hvor jeg lavede min gængse marokkanske kyllingestuvning (med abrikoser). Den smagte endnu engang godt, men det ved I jo godt, for I har jo fået den før herhjemme.

De studsede en smule over, at jeg insisterede på, at de skulle tage en film, men de 3 søde og smukke mennesker Aslak, Emil og Tanya kastede sig over henholdsvis Death of a Salesman, Festen og Magnolia.

Det var synd manse, du skulle vist være kommet noget før, ikke (med abrikoser)?

Mazza har tabt vores kamera på gulvet, så det gik i stykker, så der blev 52 Weeks-projektet lige skudt endnu engang.

Play31 er jo desuden min og din yndlingsorganisation, så hvis du ikke er blevet fan på Facebook, ville jeg, hvis jeg var dig, skynde mig at trykke lige her, inden der er nogen der ser det…det svarer jo til at have tisset i bukserne: Play31 på Facebook

http://content.usatoday.com/communities/ondeadline/post/2010/01/nyt-sarah-palin-to-become-paid-fox-news-contributor/1

“I am thrilled to be joining the great talent and management team at Fox News,” Palin says in a statement. “It’s wonderful to be part of a place that so values fair and balanced news.”

Jeg kæmper en intens, indvendig kamp om, hvorvidt det er en græder eller en griner…det er sateme close race i hvert fald. Det kan godt være, at Fox News’ i forvejen hysterisk grinagtige slogan er ‘Fair and Balanced’, men det gør det ikke mere rigtigt, gør det? Anders Fogh bliver jo heller ikke mere heteroseksuel bare fordi han har en kone, vel?

Når man kigger ind i hendes vakuumspejlsøjne, kan man hurtigt blive lidt bange for verden…

Testing

Inspireret af en af de blogs jeg læser, nemlig den skønne Rehmeiers Endelig Onsdag vil jeg hver måned lave en liste over de skøreste Google-søgninger, der har bragt folk forbi grapefrugten.dk.

Selvom december ikke er helt slut endnu, kommer top 5 alligevel her:

5. “Grapefrugten” – sig mig engang, er det nemmere at Google grapefrugten og så trykke på linket end at bare skrive det i adresselinjen? Tiltrækker min blog udelukkende ignoranalfabeter? Jeg er forarget.

4. “Anders Zorn klam” – YES! Hvem laver en Facebookside, jeg er SO FAN already! Det er han i hvert fald. Rigtig meget. FØJ!

3. “Matt Berninger” – at folk søger efter info omkring Nationals smukke forsanger og havner på min blog gør mig ydmyg og glad.

2. ” Kirsebær tatovering” – I have NO idea…mon det var Simpson, der ledte efter endnu en ultrafemilettehipsterdouche tat?

1. “Sidney Lee wallpaper” – Endnu mere mærkeligt end kirsebærtatoveringen…personligt er jeg jo på det stadie i forhold til mr. Lee, at jeg var ultra-early adopter fan af Sidney Lee – så gik jeg væk fra det igen, da han blev for stor, og nu er vi havnet på et moderat leje af gensidig tillid og respekt. Bottom line er, at jeg i hvert fald ikke hader personer, der kan slå mig i Tekken 3, og det kan du i hvert fald ikke, lille mandolissimo.

Jeg har haft et par stille dage på bloggen – jeg gik i gang med at skrive et par indlæg omkring noget ganske forfærdeligt, der er sket, men det blev altsammen til ynkeligt og trist lort med tårer på, så dem slettede jeg igen. Jeg kan alligevel ikke skrive noget, der giver mening om noget så meningsløst, som det der er sket. Tilbage står det faktum, at min rigtig gode veninde Thea er død. Hun døde i sidste uge, mens hun sov alene i sin lejlighed. Det er helt uforståeligt og ufatteligt uretfærdigt, og jeg har sørget henover julen med masser af distraktioner heldigvis til at få mine tanker lidt væk engang imellem. Da jeg sidste lørdag fik det at vide fra min stakkels mor, der måtte overbringe nyhederne, blev jeg virkelig ked af det, og jeg brugte hele aftenen på at sidde og græde og høre trist musik og se billeder af hende. Nu er jeg helt tørlagt for tårer, i hvert fald dem der slipper ud af øjnene, for jeg græder i hvert fald stadig indvendigt, når jeg tænker på hende. Thea var ikke ligefrem en elegant kvinde, men hun var propfyldt til randen med kærlighed, og alle elskede hende. Dem, der ikke kunne elske en kvinde som Thea, kan i hvert fald rende mig og og slette mig fra Facebook.

Jeg har haft en hel del familiejul med svingende grader af afslapning dertil, og det er helt vildt rart at være tilbage på jobbet i dag, selvom jeg ikke ligefrem har været specielt produktiv. Jeg skal nok bare lige løbes i gang. Heldigvis er der ingen, der har sagt ‘God Bagjul’ til mig endnu, det har hjulpet på humøret. Jeg tør vædde på, at jeg kan finde på 5 sjovere puns med jul end bag(h)jul. 10 måske.

Til sidst vil jeg sige, at jeg er kommet på en fantastisk idé til at komme af med alle mine dvd’er. Jeg har lige knap 100 film vil jeg tro, og jeg ser dem _aldrig_. Derfor har jeg besluttet, at for at de kan få et liv videre, skal alle vores gæster tage en film med hjem efter eget valg. Jeg kunne forestille mig, at jeg gemmer Haneke-boksen og Criterion-collectionen af Short Cuts til virkelige kendere, men mon dog at ikke-kendere kunne finde på at tage dem alligevel – jeg tvivler…

Så kom forbi, drik en kop kaffe, få tæv i Fifa og snup en film med hjem – that’s an hors d’oeuvre private.

Ufff, er der noget bedre end reference-spotting? En del nyhedssider, inkl. denne her (http://www.filmjunk.com/2009/11/27/sam-raimi-signs-panic-attack-director-for-sci-fi-feature-film-debut/) fortæller, at instruktøren bag en uruguayansk YouTube-kortfilm, der hedder Ataque de Pánico (Panic Attack) er blevet spottet af Sam Raimi, der efter sigende har tilbudt ham en kontrakt. Filmen er so-so, fortæller meget lidt om baggrunden for angrebene og effekterne er flotte for en hjemmelavet computerfilm, men stadig en lidt mærkelig blanding. Der er især i starten dog lovende ting og en fin stemning, så se evt. de første 2 minutter. Kortfilmen kan ses lige her:

Så du den? Spottede du den fine reference til Odessa Steps-scenen i Eisensteins Battleship Potemkin fra 1925? Fedt ikke? Den barnevogn sidder bare LIGE i lommen!

Se selv:

Langt ude? I’ll have you know, at scenen formentlig er den mest imiterede, parodierede og refererede i filmhistorien, men det vidste du vel godt, din lille russiske formalist-aficionado (er Eisenstein mon egentlig formalist – I dunno, det er jeg ikke engang sikker på).

Under alle omstændigheder; umm, nerdgasm til fredagsfrokost (jeg fik også kaninragout med svamperisotto i øvrigt).

At jeg er en nørd, kommer vist ikke bag på nogen. Jeg griner for højt og for eksploderende, og jeg føler mig akavet i for mange sociale situationer, hvor jeg ikke burde det. Desuden elsker jeg at spille computer- og rollespil, og endda klart mest det sidste. Bare fordi jeg ikke kan skrive kode, eller har lært i nogle situationer at undertrykke tilstanden, gør det mig ikke til en mindre nørd. Tværtimod bor min lille fedtede nørd trygt og lunt i et kælderværelse under min hud, hvor han får sendt de vildeste stødgrin afsted.

Hvis man vil vide, hvad der driver og motiverer en nørd, kan man se på World of Warcraft som et skoleeksempel på et spildesign, der er genialt konstrueret direkte mod nørden. Dem, der første gang de får opgaven at de skal dræbe 30 tigre for at få en sej amulet allerede keder sig efter 4, kommer aldrig til at blive glade for spillet. Dem, der efter at have dræbt 2 begynder at optimere strategi for at vinde, og ikke bare vinde, men vinde avanceret…well, de gør dig til millionær, hvis du har opfundet spillet :-).

Denne fine artikel er meget anbefalelsesværdig læsning til dem, der har lyst til at få nørden under luppen og dissekeret.

Læs den her:

Rands In Repose: Gaming the System

Jeg følger et par internetcomics, som er sjove. Hver mandag, onsdag og fredag udkommer xkcd, som er den mest berømte (og måske også mest nørdede?). Det er i hvert fald ikke til diskussion, at den er ustyrligt begavet skrevet.

Dagens perle kan du se her: xkcd – husk at læse mouseover-teksten.

Jeg læser også en, der hedder A Softer World, som er langt mere grafisk – den består altid af tre smukke billeder, der har en lille og quirky tekst med. Det er underfundigt, intelligent og af og til ret nasty. I like. Se dagens pirle her: a softer world – husk også at læse mouseoveren her.

Den tredje hedder Doghouse, og er også sjov – og meget mere klassisk stribe end de andre. Den er ikke altid så sjov som xkcd eller så smuk som a softer world, men i dag er den ret genial. Se dagens Pirlo her: Doghouse

Lorte-Palermo.