Grapefrugten.dk Bittersød. Gammelsur. Lilletyk.

For første gang i et halvt dusin år har jeg den mindste antydning af en meget vag form for optimismespire angående fodbold. Når EFB og Milan kan spille så dårligt og stadig vinde, er det da i hvert fald ikke helt sløjt – men hvor EFB næppe står medaljedistancen i år, har Milan bedre chancer end nogensinde for endelig at blive mestre igen! Jeg så Inter knække fuldstændig sammen i fredags mod Catania, og derfor var det med vanlig pessimisme at jeg i går aftes forberedte mig på endnu en skamfuld affære til skuffelsesskabet, der er noget større end pokalskabet i Milan.

Men ud af intet kom smukke Clarence og scorede et helt igennem fantastisk og vigtigt mål – man kan ikke så godt se det på billederne, men det er faktisk med låret, at han scorer. Og han rammer ikke engang bolden, han flexer blot femur hollandaise og resten er historie. Et point op, det bliver sateme spændende til sidst.

Jeg sender en meget venlig tanke til Sampdoria og Tue for at vi får lov at have sådan en kraftkarl på vores hold – vi skylder jer alt!

I dag har jeg truffet en beslutning om, at jeg i marts måned ikke vil spise kød.

Det bunder mest i, at jeg synes kødindustrien er virkelig ulækker , og selvom jeg til tider bryder mig særdeles godt om at spise kød, er det ingen undskyldning for at bidrage til at holde det apparat velsmurt. Mit langsigtede mål er at få det med kød, som jeg har det med cola nu. Det vil sige, at jeg ikke konsumerer det til hverdag, men måske engang hver 6. uge. Desuden vil jeg være en mere kritisk forbruger, end jeg er i dag, og fx. kun spise økologisk kød, der ikke er transporteret så langt.

Jeg har besluttet mig for, at jeg primært af praktiske årsager vil spise fisk, samt at jeg ikke vil kæmpe fanatisk for at undgå fx. boullionterninger.

Det bliver forholdsvist nemt kostmæssigt at erstatte, hvad kødet indtil videre har givet mig, forestiller jeg mig, og kun marginalt mere tidskrævende at lave mad.

I aften besluttede jeg mig for at go out with a bang, hvilket passede fint med, at Familien Lundgaard inviterede på MASH. Jeg synes, at det var ret lækkert, men absolut ikke noget fantastico, og slet ikke til prisen. Jeg fik snegle og en NY Strip (ordret bestilt ‘RET rød’, og den var medium) med chilifritter og bearnaise. Betjeningen var i særklasse, altså bortset fra svipseren med bøffen, som jeg ikke klagede over, de havde utvivlsomt rettet op på det uden at blinke, er jeg overbevist om.

Stemningen omkring bordet var, at kødet ikke ligefrem var fantastisk mørt (selv dem, der fik mørbrad), og det er sgu en anelse sub par.

Således er missionen for marts i første omgang: Mindre kød, mere Smiths andet album

På torsdag skal jeg holde oplæg for et semester på Journalisthøjskolen i Århus om TV 2s erfaringer med brugen af sociale medier. Det bliver ret spændende, og jeg glæder mig og er lidt bange. Det er skræmmende at skulle tale foran mange mennesker, men måske jeg bare skal lave det gode gamle trick med selv at komme helt nøgen ind i salen og så forestille mig mig selv i undertøj. Tanken alene skulle efter sigende være så frygtindgydende, at man slapper af ved tanken om at det ikke er en selv. Eller det vil så sige, det er det jo for mit vedkommende, men i det mindste er jeg nøgen på det tidspunkt, så jeg har andre ting at tænke på.

Jeg sidder i toget på vej til Odense, hvor jeg skal underholde på dagens stand-up-møde (ja det kalder vi det i afdelingen, hvem hvinede creme fresh? Jeg får endnu en lang tirsdag, for bagefter skal jeg direkte fra Hovedbanen over den lange bro og spise hos Jes, hvorefter vi skal spille bordtennis og indendørs fodbold og se Milan forhåbentlig slå Manchester. Jeg skulle skrive en prematch svinerbesked til en Man U-fan i går, og han har noget, han kalder for Rio-effekten (fra en gang vi altid spillede Playstation mod hinanden, og når Ferdinand så tacklede en, råbte han Rio-effekten (uden undtagelse!). Jeg fandt så på Pirlos Pasningsgaranti, og det synes jeg faktisk ikke jeg fik nok credit for i mailen, så nu er det altså out there. Pirlos Pasningsgaranti. You like?

Jeg kan desuden anbefale ‘Alting Bliver Godt Igen’, som er bedre end man skulle tro, selvom jeg gennemskuede den, for der er sateme flotte billeder og en Jens Albinus, der spiller rigtig, rigtig flot, og ‘In the Loop’, som er utrolig fin og meget, meget velskrevet, og som fans af britisk comedy fra de sidste 10 år vil sætte VIRKELIG STOR pris på.

Jeg kan til gengæld ikke anbefale at komme alt for tæt på politikere til højre for Klaus Bondam, med mindre man har en udpræget form for fascination de macabre.

Inspireret af at have set den ret fine guitardokumentar It might get loud for nylig, er jeg begyndt at spille lidt guitar sammen med to venner – i aften var første gang, og selvom vi ikke var særligt gode, har vi i det mindste allerede fået rollerne på plads. Vi har en helt klassisk lead guitarist, der er super egoistisk på scenen og overhovedet ikke tænker på fællesskabet og bandets bedste. Vi har en følsom og frustreret forsanger, der har svært ved det med livet og musikken og så har vi holdspilleren, Kirk Hammett’en i bandet, der altid er positiv og bare lader de andres store ego’er battle den ud.

Det var sjovt, og det skal vi snart gøre igen. Jeg er egentlig lidt ligeglad med, at jeg ikke synger særlig godt. Jeg er selvbevidst om det, men det er vel også en fin øvelse at sørge for, at man foretager sig noget foran andre, man ikke er god til. Det er vel heller ikke ligefrem pinligt, at man ikke er god til at synge, er det?

Et udpluk af de sange, vi øvede;

Franz Ferdinand – Walk Away

Oasis – Don’t Look Back in Anger

Babyshambles – Albion

Radiohead – No Surprises

Jeg skal desuden love for, at jeg har haft en hektissimo dag! Jeg stod op 6:45 og pakkede min taske, for jeg skulle spille indendørs fra 8-9 – så kom jeg ned til en flad cykel, som jeg prøvede at køre lidt på, men jeg opgav, da jeg vidste, jeg skulle cykle 7 kilometer derud! Så løb jeg 800 meter om til en cykelhandler, jeg vidste havde en pumpe ude så tidligt om morgenen, og fik lidt luft i – derefter jordede jeg derud, og var omklædt 8.01! Så spillede jeg (virkelig fint) i en time, og så fik jeg et lift på job med min cykel, da den var flad igen, da jeg kom derud. Klokken 14 tog jeg en taxa ind til Bremen, hvor jeg lavede et web-tv-klip, som jeg virkelig håber blev sjovt. Eller i det mindste hæderligt – jeg ville på mavefornemmelsen lige nu godt sælge den for hæderligt, tror jeg. Så gik jeg hjem, og fik lappet min cykel på en time til en 50′er – slap dog af nogle fine oplevelser jeg har med cykelsmede i disse dage! Alt i alt en rigtig fin dag, hvor jeg fik oplevet maksimalt og ikke gik glip af noget på trods af et fladt bagdæk – plus jeg fik spillet både fodbold og guitar.

Nu skal jeg sove, for i morgen skal jeg op klokken 7 og bage brød til mine kolleger. Slap nu af, hvem sagde overskud? Aj hvem sagde det? Var det dig, tykke? Jeg kunne ikke så godt høre det gennem dine kagekrummer, tyg lige af munden, før du taler, ikke?

Min blog har været nede i lidt tid, og nu er den igen oppe før den formentlig om ikke så længe er midlertidigt nede igen. Pausen har jeg blandt andet benyttet til at være syg, hvilket jeg stadig er.

Jeg har også tilmeldt vores fodboldhold til endnu en sæson 7-mandsfodbold, så nu håber jeg dels på at vi bliver godtaget på trods af en meget mild deadlineoverskridelse, og dels på at vi er 7 mand på holdet.

I fredags var jeg til Twedagsbar, som er fredagsbar arrangeret af de Københavnske Twitter-brugere – det var virkelig sjovt, og jeg kunne sagtens have blevet der mere end de 2 timer, jeg var der. Bagefter så jeg Up in the Air, som jeg synes var rigtig god og bedre end Avatar, men mon ikke samtlige nominerede i kategorien bedste film er det? Ud af de nominerede har jeg set Up, Up in the Air, Avatar, Inglourious Basterds, District 9 (som jeg synes er en virkelig flot og uventet nominering!), The Hurt Locker og A Serious Man, mens jeg mangler at se Precious, An Education og The Blind Side. Jeg holder med The Hurt Locker.

Nu skal jeg pleje resten af min sygdom, så jeg forhåbentlig er frisk til at komme på job igen i morgen.

PS. Jeg har set 105 episoder af Lost. Gange 42 minutter. Puha det er meget livtid, der kan gå med den slags, hvad? I morgen har jeg set 106.

Så har der sgu været godt gang i gaveboden, og mange fine film får ben at gå på! Følgende personer har siden sidst fået de her små himmerigsmundfulde med hjem:

Jesper D & Sofia: Little Britain – Season 1 & Closer

Little Britain er intet mindre end fantastisk morsomt, og Closer er en røvfed film, der blotlægger kærlighedens flygtighed og menneskets klamhed, og hvor Natalie Portman endnu engang både spiller fantastisk og er helt overjordisk smuk.

Simon, Hanni & Mette: Peep Show Season 1-5, Barton Fink & Dr. Strangelove

Peep Show er min runner up yndlings-sitcom efter Simpsons (Seinfeld på 3.pladsen). Enough said. Barton Fink vandt palmer af guld til the Coens og har en John Goodman og en John Turtorro i absolut verdensklasse og Dr. Strangelove gider jeg ikke engang skrive et eneste ord om, da det er fuldkommen overflødigt. Flotte, FLOTTE valg, og Peep Show-boksen var i øvrigt reserveret til min japanske far Simono, da han jo værdsætter det så flot som få.

Marin Gausby: The Cook, The Thief, His Wife and her Lover

Et flot og sofistikeret valg af min co-bordfodbold-champ. Fortæring af menneskekød på film og Helen Mirren smuk som aldrig før. Hvad fanden vil du ellers have i en film?

Anders og Maja: Edukators & Finding Nemo.

Edukators er en af mine yndlingsfilm – smukke og unge revolutionære (der bestemt også er fejlbarlige, hvilket er en af hovedpointerne i filmen, og som gør den alt andet end ensidig, hvilket jeg elsker!) Nej, hvor jeg elsker den film. Smuk film, smuk! Find Nemo er også sød, nååå ville du gerne have haft den? Jamen så skulle du nok være kommet forbi noget tidligere, Pil fra Big Brother.

Tue, Simon & Morten O: Tenacious D – The Complete Masterworks, Terminator 2 & The Simpsons – Season 3

Tues valg var dejligt uselvisk, i det han mente at stakkels Alex kunne have brug for en opmuntring, så det var jo et match made in heaven. Simpsons anden film var den dejlige kviksølvsklassiker Terminator 2, og Morten nuppede Simpsons-boksen. Det må betyde, at han once and for all anerkender Simpsons overlegenhed overfor South Park (som om at en diskussion om, hvorvidt lort og bræk er bedre end flødeboller og bananer fortjener opmærksomhed).

Sikke mange gode film – men der er jo MASSER tilbage, måske så mange som 80? Så in the words of Chip Douglas: “What are you waiting for? An engraved invitaiton?”

Aaarrgh: Flickr driller mig, så tryk på billedet for at se det.

I torsdags var jeg til bordfodboldturnering hos et webbureau, der hedder Re:Cph – de havde arrangeret turneringen for cremen af danske Twitterbrugere, og den tilhører jeg jo, så jeg mødte op med Martin fra TV 2. Vi vandt turneringen efter at have haft en jævnt dykkende formkurve, og sejrscifrene lød på 10-0, 10-2, 10-5, 10-7 og så finalen, som vi vandt i 3 sæt med 10-9, 4-10 og 10-9 – kunne det blive mere spændende? Næppe. Se et billede fra finalen her! Præmien var, at vi skal ud at køre go-cart med dem, det bliver sjovt. Hvis I i øvrigt opdager, at der sker nogle mærkelige ting for jer i universet, er det nok fordi min lynende hurtige dejskraber har forstyrret rumtidens krumning bare en anelse. Bare hvis en af jer vågner op med hummere i stedet for hænder og ikke ved hvorfor.

I fredags var jeg så ude ved den røde pimpernel og rette stavefejl, spille bordtennis og spise burgere. Han slog mig for en gangs skyld i minipong, det plejer han ellers ikke, men måske jeg havde brugt alt mit krudt dagen inden.

I går var jeg ude at spise på den meget populære Tony’s nede på havnen – det var såmænd ok uden at være prangende, men jeg forstår ikke helt al den Buzz (Aldrin), der er omkring stedet…til gengæld hører jeg fortsat uhørt begejstring for MASH, så måske man skulle prøve det en dag.

I dag har jeg været ovre at spinne, drukket kakaomælk efterfølgende (se billedet, man er vel ingen svaggainer vel?), mens jeg har klukket lidt over instruktøren. Jeg havde ikke haft ham før, men shit han var vild. Han opførte sig cirka som man kunne forvente Freddie Mercury ville til sådan en spinningtime, min gaydar blinkede i hvert fald i takt med det klammo dancepop, han spillede. Men det var fint nok, jeg fik svedt ordentligt igennem, og det elsker jeg.

Resten af aftenen kommer til at stå på hot dogs, Juventus-Milan og en Skype-session med nogle overseas Play31-kumpaner.

Næste uge bliver som sædvanlig en aktivitetsvulkan! I morgen skal jeg spinne og have spisende gæster! I overmorgen skal jeg kun spille indendørs fodbold, men den form for ladhed tager jeg revanche for i de næste dage, hvor jeg både skal spinne, holde Fifa-night #2 og til Twitter-bordtennisturnering, inden jeg på fredag skal i rollespilssommerhus.

Jeg er allerede begyndt at stock up på fibre…

Hvorfor ligger du egentlig så meget på sofaen? Det har jeg tit undret mig over! Kom dog forbi og få en film!

Så er de første DVD’er shipped!

Søren og Merete valgte 2 helt fantastiske film, nemlig kultklassikerne Glengarry Glen Ross (instruktør James Foley, imdb-rating 7.9) og Swingers (instruktør Doug Liman, imdb-rating 7.6).

Stine og Jesper valgte V for Vendetta (instruktør James McTeigue (som nogle folk måske kender fra den mindre imponerende, men dog ikke elendige Ninja Assasin), imdb-rating 8.2) og Låt den rätte komma in (instruktør Tomas Alfredson, imdb-rating 8.1).

Alle fire film er virkelig gode, så det tyder på at jeg enten har mange gode film, eller at mine venner har god smag. Eller all of the baove (sic!).

I aften kommer Jesper og Sofia på besøg, spændende hvad de vælger!

Puha så så man ellers lige mig på homojazzbar i går hva’? Jamen det er jo simpelthen bare en af den slags arrangementer, som jeg går til hele tiden, og jeg kan godt sige dig en ting. Jeg foretrækker min jazz så mørkesorteobskur som overhovedet muligt. Hvis jeg på noget tidspunkt fornemmer, at der er bare 2 (sigerogskriverto) sammenhængende toner i harmoni, eller jeg på nogen måde kan enten skelne numrene fra hinanden eller overhovedet i det mindste bare have en fornemmelse af, hvornår det ene slutter og det næste starter, er jeg soouttathere! Og klap? KLAP? Er du sindssyg, jeg har jakken på ved første vilkårlige berøring af kontaktflade mellem svedig hånd og hånd. Alt andet end det mest forsigtige og sarte lille knips er BAND-lyst, og selv det skal akkompagneres af et ærkesnobbet løftet øjenbryn, der med ironisk distancering forkynder, at jeg skam kunne gøre det langt bedre selv, hvis jeg da overhovedet gad at engagere mig i et noget så latterligt foretagende.

Nå, men vi var på det legendariske lille værtshus Cafe Intime på Frederiksberg sammen med vores husgæster Merete og Søren, som vi har haft på besøg i et par dage nu. Det har i øvrigt været helt fantastisk fryd, og Søren og jeg har både tævet hinanden og fået urimelige store smæk af Napoli sammen i Fifa (0-8, man skulle tro de stadig havde deres Ma-Gi-Ca-trio på toppen bestående af Maradona, Giordano og Careca) og lavet tapas til mig og snakket om alt muligt sjovt.

Her er spredte højdepunkter fra aftenen:

1. Mazza fandt ud af, at hun har en sød tand for Arnbitter. Jeg forudser en stormfuld kærlighedsaffære for det perfekte match, mens Små Grå græder sig selv i søvn af jalousi. Jeg kan stadig huske Maries forbløffelse over, hvordan noget så læskende kunne holde 50% alkohol…

2. En ældre herre melder sig på banen som aftenens første gæstesanger og skråler, nej skriger, nej synger en dansk udgave af musical-klassikeren Memory (hvorfor troede jeg, at den hed Memories?) fra Cats. Han fnøs af tilbuddet om en mikrofon, og sang så højt (både volumen og tone, men mest volumen ikke?), at jeg blev skræmt.

3. På et tidspunkt skal jeg på toilettet, men jeg bliver bremset på vej derud af en ældre herre, uvivlsomt bøsse, med et stort gråt skæg, der siger “Aaah juuu lååking for tråbel’ og jeg svarer med et smil og et ‘No no, not at all sir’, hvorefter han siger ‘Dæn juu kaim tu de rajt plaise’ og tractorbeamer mig ind i et kæmpe bear hug af et knus! Han må have været politimand, hans pistol gravede sig i hvert fald dybt ind i min hofteskål…

4. Et væld af alt svingende fra sindssygt dygtige jazzsangere og -inder til bare sindssyge mennesker var på scenen og spillede fine sange med husbandet.

5. Poul Glargaard entrerede baren i old school Frederiksberg-skuespillerstodderstil, og jeg fik bekræftet et længe florerende rygte om manden: Han er fucking orange! Ingen ved vist hvorfor dog. Han var vist i et vældigt humør dog, og Grapefrugten, der jo selv er orange og har prøvet de stikkende, dømmende blikke skal i hvert fald være den første til at hylde hudfarvediversiteten og fra fronten af acceptens kamp berette, at man i hvert fald ikke behøver skamme sig over at være en smule orange af og til. Det er i hvert fald bedre end at være grisefarvet. Oink, oink, tykke, Poul og jeg lyser i det mindste (op) i mørket.

Godt nytår, Poul. Skål.

Inspireret af en af de blogs jeg læser, nemlig den skønne Rehmeiers Endelig Onsdag vil jeg hver måned lave en liste over de skøreste Google-søgninger, der har bragt folk forbi grapefrugten.dk.

Selvom december ikke er helt slut endnu, kommer top 5 alligevel her:

5. “Grapefrugten” – sig mig engang, er det nemmere at Google grapefrugten og så trykke på linket end at bare skrive det i adresselinjen? Tiltrækker min blog udelukkende ignoranalfabeter? Jeg er forarget.

4. “Anders Zorn klam” – YES! Hvem laver en Facebookside, jeg er SO FAN already! Det er han i hvert fald. Rigtig meget. FØJ!

3. “Matt Berninger” – at folk søger efter info omkring Nationals smukke forsanger og havner på min blog gør mig ydmyg og glad.

2. ” Kirsebær tatovering” – I have NO idea…mon det var Simpson, der ledte efter endnu en ultrafemilettehipsterdouche tat?

1. “Sidney Lee wallpaper” – Endnu mere mærkeligt end kirsebærtatoveringen…personligt er jeg jo på det stadie i forhold til mr. Lee, at jeg var ultra-early adopter fan af Sidney Lee – så gik jeg væk fra det igen, da han blev for stor, og nu er vi havnet på et moderat leje af gensidig tillid og respekt. Bottom line er, at jeg i hvert fald ikke hader personer, der kan slå mig i Tekken 3, og det kan du i hvert fald ikke, lille mandolissimo.