Grapefrugten.dk Bittersød. Gammelsur. Lilletyk.

I forgårs var jeg til koncert med the Antlers. Jeg er snart træt af at sige det, men som alt andet musik, der er værd at høre i disse dage kommer de fra Brooklyn. I 2009 lavede de et album, der var på mange musikblades top 3-lister for 2009, nemlig Hospice. Det er en virkelig smuk og ubegribeligt trist affære om en mand, der møder en terminal cancer-patient på det hospice, han arbejder på. Han bliver forelsket i kvinden og trods hans sunde fornuft om ikke at indlade sig i et bogstavelig talt dødsdømt forhold, gør han det alligevel. Albummet handler om deres kærlighed, om op- og nedturene med sygdommen, og slutteligt kvindens død.

Fra sangen Bear:

There’s a bear inside your stomach
The cub’s been kicking you for weeks
And if this isn’t all a dream
Well then we’ll cut him from beneath
Well we’re not scared of making caves
Or finding food for him to eat
We’re terrified of one another
And terrified of what that means
But we’ll make only quick decisions
And you’ll just keep my in the waiting room
And all the while I’ll know we’re fucked
And not getting unfucked soon
When we get home we’re bigger strangers than we’ve ever been before
You sit in front of snowy television, suitcase on the floor

Ikke ligefrem X-Factor material, huh?

Forsanger Peter Silberman (der pretty much er bandet) har den mest bemærkelsesværdige stemme, jeg er stødt på siden Jeff Buckley. Jeg har i hvert fald ikke hørt nogen krænge sjælen ud med så meget intensitet siden Grace. Albummets sidste nummer hedder Epilogue, og selvom resten af albummet indeholder mange triste højdepunkter, tager den alligevel kagen og turkey baster den til med smerte indtil jeg simpelthen ikke kan klare mere. Jeg har grædt til den sang alene omtrent en håndfuld gange, når jeg sad og tænkte over verden efter midnat. Jeg har hørt den så meget jeg overhovedet kan holde til og holde ud. Men hvorfor pine sig selv på den måde? Jeg tror meget på, at man bliver et bedre menneske, hvis man bevidst udsætter sig selv for tilpas meget smerte, man kan klare uden at det ødelægger en. Folk, der gør det for let for dem selv fokuserer på trivialiteter og er sjældent gode til at perspektivere. De lever simple og ofte lykkelige liv, hvilket der ikke i princippet er noget galt med, men det er altså sjældent dem, der udretter noget, jeg virkelig får respekt for. Jeg tror, at jeg lider når jeg er alene, for at jeg kan være glad sammen med andre – de fleste, der kender mig lidt til middelgodt vil sikkert betegne mig som et glad-i-låget, begejstret og entusiastisk damp-barn. Jeg tror, at det lykkes mig at være den person sammen med andre, fordi jeg tager mig tid til at tænke og være trist alene regelmæssigt. Som de siger i Lost: Live together, die alone.

Desuden: Når man en gang har spist den røde pille, er det svært at træde tilbage i uvidenhedens lyksalighed.

Du kan høre hele albummet her på Grooveshark: The Antlers – Hospice

Skål i tårer.

Jeg fik ikke gig’et som blogger for Roskilde Festival – de søgte 9 bloggere, der skulle blogge før, under og efter festivalen, og udover billetten fik man lov at se en koncert oppe fra Orange Scene – puha, jeg kunne sateme dårligt finde på ting, jeg hellere ville end det :(.

Jeg kan sgu dårligt forestille mig folk, der er mere kvalificerede end mig, så jeg glæder mig godt nok til at se, hvem de har valgt. De skrev, at der havde været 450 ansøgere, og hvis jeg ikke engang er i top 9 af 450 ansøgere, har jeg måske for høje tanker om mig selv. Jeg er i hvert fald helt crazy skuffet. Det vil sige, at jeg statistisk set ikke engang er i top 2%. Jeg er faktisk overrasket over, hvor skuffet jeg er lige nu .

Pis.

En rokade er et skaktræk, hvorved konge og tårn flyttes i et træk. Dette særprægede træk kan jeg simpelthen ikke forestille mig altid har eksisteret i skak, da det er alt for spektakulært til sådan et æstetisk nydelsesspil som skak. Måske skak skulle rebrandes omkring det 15. århundrede og bane vejen for andre action packed spil som domino og mølle, lidt ligesom da man indførte silver goal i fodbold? Banebrydende ændring af regler hjælper sjældent på et spil, opfind dog et nyt i stedet siger jeg bare. Kalaha har sguda aldrig haft brug for en eller anden mystisk ny regel! (Pro tip: man kan desuden altid bare gemme den sidste kugle inde i hånden, særligt når man spiller mod børn. Så kan man sidde og gnide lidt på den lille elfenbenstestikel, mens man venter på at det bliver ens tur igen, så er det knap så kedeligt).

En af forudsætningerne for, at man kan foretage en rokade i skak er, at kongen ikke står i skak. Eftersom den jo udgør 50% af brikkerne, der skal flyttes, er det mærkeligt, at rokaden som metafor nogensinde har vundet fodfæste i politik, for hvorfor rokerer man en minister, der ikke er presset?

“Det går skidegodt Brian Mikkelsen, de næste 18 år skal du dog tage kopier og sætte bøger i alfabetisk rækkefølge på Albertslund Folkebibliotek i stedet for at være justitsminister, men det er ikke en personlig kritik af dig – vi har alle sammen sat stor pris på, hvor meget du elskede at erklære din kærlighed til håndbold og egentlig ikke interesserede dig for menneskerettigheder. Der er også modellervoks, men du må kun lege med det i dine pauser. Prøv ikke at spise for meget, Brian.”

Mens der er to tårne at vælge imellem til den henholdsvis korte og lange rokade (eller den glatnakkede og den exfolierede som vi kalder dem i skaktermer), er der kun en konge. Statsministeren bliver dog aldrig rokeret i en ministerrokade (og da slet ikke under Fogh, da han jo som bekendt er lidt af en queen), hvilket bidrager yderligere til min undergravende virksomhed omkring metaforens egnethed.

Jeg foreslår i stedet, at vi laver en omgang buddingebattle, hvor Lars Løkkes hals og Prins Henriks vom dyster i 50 meter blæver. Det får vi selvfølgelig ikke en bedre politisk situation ud af, men det gør vi heller ikke med denne rokade, og i det mindste er der noget sjovt at kigge på så – der ikke er Charlotte Sahl-Madsen. BØH!

Min blogs host hedder Buydomains, og de er dumme. Jeg prøver at skifte fra Wordpress til Tumblr, men det er sateme ikke så nemt. Jeg fik hjælp af en ekspert via Twitter (thx a bunch @steffentchr), og han hjalp mig frem til, at det ikke er noget, jeg selv kan gøre via de indstillingsmuligheder, man har på Buydomains’ side. Bollocks.

Derfor skal der nu drastiske midler i brug (der involverer hackere fra 4chan blandt andet), før jeg formentlig endelig får en stabil, pæn og chokolicious blog op at køre igen.

http://content.usatoday.com/communities/ondeadline/post/2010/01/nyt-sarah-palin-to-become-paid-fox-news-contributor/1

“I am thrilled to be joining the great talent and management team at Fox News,” Palin says in a statement. “It’s wonderful to be part of a place that so values fair and balanced news.”

Jeg kæmper en intens, indvendig kamp om, hvorvidt det er en græder eller en griner…det er sateme close race i hvert fald. Det kan godt være, at Fox News’ i forvejen hysterisk grinagtige slogan er ‘Fair and Balanced’, men det gør det ikke mere rigtigt, gør det? Anders Fogh bliver jo heller ikke mere heteroseksuel bare fordi han har en kone, vel?

Når man kigger ind i hendes vakuumspejlsøjne, kan man hurtigt blive lidt bange for verden…

Denne artikel er noget af det mest irriterende, jeg længe har læst i danske medier. Jeg læser dagligt pol.dk, men nu er det sateme snart slut. At de er sunket så lavt som til at stramme rubrikken så hårdt, er simpelthen til grin, og det bør de straks overlade til tabloidernes skruppelløse hærgen i jagten på klik. Hvorfor tror alle medier, at den eneste måde at tjene penge er ved at lefle for laveste fællesnævner?

http://politiken.dk/udland/article876820.ece

Overskriften: Olafur skal betale en kvart million om måneden i renter

Hvis ikke den artikel handler om Olafur Eliasson, er overskriften helt i skoven. Der er en eneste kendt islænding, der ikke er Björk eller Eiður, og han hedder Eliasson til efternavn. Det svarer cirka til at lave en overskrift, der hedder “Se videoen: Løkke Rasmussen får en spiller i busken” og så handler det om en fyr, der hedder Kim Løkke Rasmussen, der spiller guitar i en busk…

Og beløbet? En kvart million lyder jo dejlig voldsomt, så lad mig ellers trykke på linket i en frygtelig fart! Nej, hvor jeg glæder mig allerede til at frydes over andre menneskers nedtur! Jojo, en kvart million islandske kroner, men de er jo cirka det samme værd som yen, småsten og Parken-aktier, så det svarer til cirka 10.000 om måneden.

Pol.dk må være den hjemmeside, hvor der er størst forskel på kvaliteten i forhold til papirudgaven af samme.

Stakkels Olafur, siger jeg i øvrigt bare, begge to altså.

Update: Rubrikken er efterfølgende blevet omdøbt til “Olafur og hans landsmænd drukner i megagæld” – bedre, men ordet ‘megagæld’ lyder mere som et ord, der burde indgå i en artikel i Mix eller Vi Unge…

Pausen mellem uge 9 og 10 i projektet bliver skamløst ignoreret, når fotoprojektet nu går i gang igen. Jeg starter ej heller fra 1 igen.

Første billede i den nye række er fra i går aftes. Jeg er lige kommet hjem fra Theas begravelse i Esbjerg, og står i mørket og tænker og drikker stikkelsbærjuice. Begge dele var syrlige og triste oplevelser.

Jeg har haft et par stille dage på bloggen – jeg gik i gang med at skrive et par indlæg omkring noget ganske forfærdeligt, der er sket, men det blev altsammen til ynkeligt og trist lort med tårer på, så dem slettede jeg igen. Jeg kan alligevel ikke skrive noget, der giver mening om noget så meningsløst, som det der er sket. Tilbage står det faktum, at min rigtig gode veninde Thea er død. Hun døde i sidste uge, mens hun sov alene i sin lejlighed. Det er helt uforståeligt og ufatteligt uretfærdigt, og jeg har sørget henover julen med masser af distraktioner heldigvis til at få mine tanker lidt væk engang imellem. Da jeg sidste lørdag fik det at vide fra min stakkels mor, der måtte overbringe nyhederne, blev jeg virkelig ked af det, og jeg brugte hele aftenen på at sidde og græde og høre trist musik og se billeder af hende. Nu er jeg helt tørlagt for tårer, i hvert fald dem der slipper ud af øjnene, for jeg græder i hvert fald stadig indvendigt, når jeg tænker på hende. Thea var ikke ligefrem en elegant kvinde, men hun var propfyldt til randen med kærlighed, og alle elskede hende. Dem, der ikke kunne elske en kvinde som Thea, kan i hvert fald rende mig og og slette mig fra Facebook.

Jeg har haft en hel del familiejul med svingende grader af afslapning dertil, og det er helt vildt rart at være tilbage på jobbet i dag, selvom jeg ikke ligefrem har været specielt produktiv. Jeg skal nok bare lige løbes i gang. Heldigvis er der ingen, der har sagt ‘God Bagjul’ til mig endnu, det har hjulpet på humøret. Jeg tør vædde på, at jeg kan finde på 5 sjovere puns med jul end bag(h)jul. 10 måske.

Til sidst vil jeg sige, at jeg er kommet på en fantastisk idé til at komme af med alle mine dvd’er. Jeg har lige knap 100 film vil jeg tro, og jeg ser dem _aldrig_. Derfor har jeg besluttet, at for at de kan få et liv videre, skal alle vores gæster tage en film med hjem efter eget valg. Jeg kunne forestille mig, at jeg gemmer Haneke-boksen og Criterion-collectionen af Short Cuts til virkelige kendere, men mon dog at ikke-kendere kunne finde på at tage dem alligevel – jeg tvivler…

Så kom forbi, drik en kop kaffe, få tæv i Fifa og snup en film med hjem – that’s an hors d’oeuvre private.

Er der overhovedet en eneste sej mand i verden, der hedder Stig? Er der desuden overhovedet en, der ikke er totalt irriterende? Min empiri halter dog en smule, for jeg kun kan nævne 3 og en af dem er faktisk ret sej.

Irriterende Stigs:

Stieg Larsson – og her kommer Mensas årsmøde så på banen og informerer mig om, at det jo staves på en anden måde, men Wiki says Karl Stig-Erland Larsson, og selvom det jo ikke er et rendyrket Stig, er det fandeme close enough, når han skriver så irriterende meget ned til læseren. Personligt er jeg en ret stor sucker for Dan Brown, der bestemt heller ikke er nogen stor forfatter, og der er også passager, hvor man må bide sig i læben, men det når aldrig nogensinde den dybe afgrund af ordlede, Stig påfører mig*.

Stig Tøfting: Elsker rockere og det danske landshold. Need I say mores?

Cool Stigs:

(the) Stig: Den mytologiske ånd, der vandrer i Top Gear, verdens eneste gode bilmagasin til dato**. Der har været flere af dem, hvilket ikke gør det mindre mystisk. Nærmest sådan lidt Dan Brown-agtigt.

Og for fanden mand – man sprænger sguda ikke luftkasteller! Det svarer lidt til at angribe et spøgelse med en skruetrækker. Hvis jeg nogensinde kommer til at stå overfor et aggressivt luftkastel, vil jeg nok anvende en af de kinesiske vejrkanoner, de brugte under OL for at forhindre regnvejr (wtf i øvrigt, bør og kan man virkelig det?)

*På Stigs hjemmeside står der dog: “Before his career as a writer, Stieg Larsson was mostly known for his struggle against racism and right-wing extremism”. Hvis det har bare et gran af sandhed over sig, er der props herfra, og jeg kan kun beklage, at han ikke fortsatte i det spor.

**Et fair prædikat, eftersom en fyr, der hader biler så meget som jeg gør, kan finde på at se det.

Desuden, interessant at Are We Brothers? har skrevet en kommentar til dette tidligere indlæg – det kan godt være, at de aldrig har fået mailen, men så kan de godt være, at de burde;

1) Få en aftale på plads med deres booker Jesper Kemp, der gik ud på, at de fik samtlige henvendelser omkring mulige gigs, eller i det mindste fik ham til at svare nej tak på deres vegne. Ikke at svare på mails = not kosher.

2) Få opdateret deres MySpace-side, så de rigtige kontaktoplysninger står der (alternativt, få en rigtig hjemmeside, der ikke ligner lort, som alle MySpace-sider åbenbart per definition gør).

Til gengæld sagde Lasse fra bandet undskyld, og det er jo altid prisværdigt, og i sådanne sjældne tilfælde er Grapefrugten faktisk i stand til at tilgive*.

* Are you kydding?

På den anden side – det bliver godt vejr i morgen – den nuværende quickpoll har givet et overbevisende resultat, så jeg vil lade læserne vurdere, om tommelfingeren vender op eller ned i gladiatorarenaen for de mulige brødre!

Skriv også gerne, hvad en passende straf kunne være, hvis du ikke mener, at tilgivelse er en option.