Grapefrugten.dk Bittersød. Gammelsur. Lilletyk.

Jeg fik ikke gig’et som blogger for Roskilde Festival – de søgte 9 bloggere, der skulle blogge før, under og efter festivalen, og udover billetten fik man lov at se en koncert oppe fra Orange Scene – puha, jeg kunne sateme dårligt finde på ting, jeg hellere ville end det :(.

Jeg kan sgu dårligt forestille mig folk, der er mere kvalificerede end mig, så jeg glæder mig godt nok til at se, hvem de har valgt. De skrev, at der havde været 450 ansøgere, og hvis jeg ikke engang er i top 9 af 450 ansøgere, har jeg måske for høje tanker om mig selv. Jeg er i hvert fald helt crazy skuffet. Det vil sige, at jeg statistisk set ikke engang er i top 2%. Jeg er faktisk overrasket over, hvor skuffet jeg er lige nu .

Pis.

En rokade er et skaktræk, hvorved konge og tårn flyttes i et træk. Dette særprægede træk kan jeg simpelthen ikke forestille mig altid har eksisteret i skak, da det er alt for spektakulært til sådan et æstetisk nydelsesspil som skak. Måske skak skulle rebrandes omkring det 15. århundrede og bane vejen for andre action packed spil som domino og mølle, lidt ligesom da man indførte silver goal i fodbold? Banebrydende ændring af regler hjælper sjældent på et spil, opfind dog et nyt i stedet siger jeg bare. Kalaha har sguda aldrig haft brug for en eller anden mystisk ny regel! (Pro tip: man kan desuden altid bare gemme den sidste kugle inde i hånden, særligt når man spiller mod børn. Så kan man sidde og gnide lidt på den lille elfenbenstestikel, mens man venter på at det bliver ens tur igen, så er det knap så kedeligt).

En af forudsætningerne for, at man kan foretage en rokade i skak er, at kongen ikke står i skak. Eftersom den jo udgør 50% af brikkerne, der skal flyttes, er det mærkeligt, at rokaden som metafor nogensinde har vundet fodfæste i politik, for hvorfor rokerer man en minister, der ikke er presset?

“Det går skidegodt Brian Mikkelsen, de næste 18 år skal du dog tage kopier og sætte bøger i alfabetisk rækkefølge på Albertslund Folkebibliotek i stedet for at være justitsminister, men det er ikke en personlig kritik af dig – vi har alle sammen sat stor pris på, hvor meget du elskede at erklære din kærlighed til håndbold og egentlig ikke interesserede dig for menneskerettigheder. Der er også modellervoks, men du må kun lege med det i dine pauser. Prøv ikke at spise for meget, Brian.”

Mens der er to tårne at vælge imellem til den henholdsvis korte og lange rokade (eller den glatnakkede og den exfolierede som vi kalder dem i skaktermer), er der kun en konge. Statsministeren bliver dog aldrig rokeret i en ministerrokade (og da slet ikke under Fogh, da han jo som bekendt er lidt af en queen), hvilket bidrager yderligere til min undergravende virksomhed omkring metaforens egnethed.

Jeg foreslår i stedet, at vi laver en omgang buddingebattle, hvor Lars Løkkes hals og Prins Henriks vom dyster i 50 meter blæver. Det får vi selvfølgelig ikke en bedre politisk situation ud af, men det gør vi heller ikke med denne rokade, og i det mindste er der noget sjovt at kigge på så – der ikke er Charlotte Sahl-Madsen. BØH!

Min blogs host hedder Buydomains, og de er dumme. Jeg prøver at skifte fra Wordpress til Tumblr, men det er sateme ikke så nemt. Jeg fik hjælp af en ekspert via Twitter (thx a bunch @steffentchr), og han hjalp mig frem til, at det ikke er noget, jeg selv kan gøre via de indstillingsmuligheder, man har på Buydomains’ side. Bollocks.

Derfor skal der nu drastiske midler i brug (der involverer hackere fra 4chan blandt andet), før jeg formentlig endelig får en stabil, pæn og chokolicious blog op at køre igen.

http://content.usatoday.com/communities/ondeadline/post/2010/01/nyt-sarah-palin-to-become-paid-fox-news-contributor/1

“I am thrilled to be joining the great talent and management team at Fox News,” Palin says in a statement. “It’s wonderful to be part of a place that so values fair and balanced news.”

Jeg kæmper en intens, indvendig kamp om, hvorvidt det er en græder eller en griner…det er sateme close race i hvert fald. Det kan godt være, at Fox News’ i forvejen hysterisk grinagtige slogan er ‘Fair and Balanced’, men det gør det ikke mere rigtigt, gør det? Anders Fogh bliver jo heller ikke mere heteroseksuel bare fordi han har en kone, vel?

Når man kigger ind i hendes vakuumspejlsøjne, kan man hurtigt blive lidt bange for verden…

Denne artikel er noget af det mest irriterende, jeg længe har læst i danske medier. Jeg læser dagligt pol.dk, men nu er det sateme snart slut. At de er sunket så lavt som til at stramme rubrikken så hårdt, er simpelthen til grin, og det bør de straks overlade til tabloidernes skruppelløse hærgen i jagten på klik. Hvorfor tror alle medier, at den eneste måde at tjene penge er ved at lefle for laveste fællesnævner?

http://politiken.dk/udland/article876820.ece

Overskriften: Olafur skal betale en kvart million om måneden i renter

Hvis ikke den artikel handler om Olafur Eliasson, er overskriften helt i skoven. Der er en eneste kendt islænding, der ikke er Björk eller Eiður, og han hedder Eliasson til efternavn. Det svarer cirka til at lave en overskrift, der hedder “Se videoen: Løkke Rasmussen får en spiller i busken” og så handler det om en fyr, der hedder Kim Løkke Rasmussen, der spiller guitar i en busk…

Og beløbet? En kvart million lyder jo dejlig voldsomt, så lad mig ellers trykke på linket i en frygtelig fart! Nej, hvor jeg glæder mig allerede til at frydes over andre menneskers nedtur! Jojo, en kvart million islandske kroner, men de er jo cirka det samme værd som yen, småsten og Parken-aktier, så det svarer til cirka 10.000 om måneden.

Pol.dk må være den hjemmeside, hvor der er størst forskel på kvaliteten i forhold til papirudgaven af samme.

Stakkels Olafur, siger jeg i øvrigt bare, begge to altså.

Update: Rubrikken er efterfølgende blevet omdøbt til “Olafur og hans landsmænd drukner i megagæld” – bedre, men ordet ‘megagæld’ lyder mere som et ord, der burde indgå i en artikel i Mix eller Vi Unge…

Pausen mellem uge 9 og 10 i projektet bliver skamløst ignoreret, når fotoprojektet nu går i gang igen. Jeg starter ej heller fra 1 igen.

Første billede i den nye række er fra i går aftes. Jeg er lige kommet hjem fra Theas begravelse i Esbjerg, og står i mørket og tænker og drikker stikkelsbærjuice. Begge dele var syrlige og triste oplevelser.

Jeg har haft et par stille dage på bloggen – jeg gik i gang med at skrive et par indlæg omkring noget ganske forfærdeligt, der er sket, men det blev altsammen til ynkeligt og trist lort med tårer på, så dem slettede jeg igen. Jeg kan alligevel ikke skrive noget, der giver mening om noget så meningsløst, som det der er sket. Tilbage står det faktum, at min rigtig gode veninde Thea er død. Hun døde i sidste uge, mens hun sov alene i sin lejlighed. Det er helt uforståeligt og ufatteligt uretfærdigt, og jeg har sørget henover julen med masser af distraktioner heldigvis til at få mine tanker lidt væk engang imellem. Da jeg sidste lørdag fik det at vide fra min stakkels mor, der måtte overbringe nyhederne, blev jeg virkelig ked af det, og jeg brugte hele aftenen på at sidde og græde og høre trist musik og se billeder af hende. Nu er jeg helt tørlagt for tårer, i hvert fald dem der slipper ud af øjnene, for jeg græder i hvert fald stadig indvendigt, når jeg tænker på hende. Thea var ikke ligefrem en elegant kvinde, men hun var propfyldt til randen med kærlighed, og alle elskede hende. Dem, der ikke kunne elske en kvinde som Thea, kan i hvert fald rende mig og og slette mig fra Facebook.

Jeg har haft en hel del familiejul med svingende grader af afslapning dertil, og det er helt vildt rart at være tilbage på jobbet i dag, selvom jeg ikke ligefrem har været specielt produktiv. Jeg skal nok bare lige løbes i gang. Heldigvis er der ingen, der har sagt ‘God Bagjul’ til mig endnu, det har hjulpet på humøret. Jeg tør vædde på, at jeg kan finde på 5 sjovere puns med jul end bag(h)jul. 10 måske.

Til sidst vil jeg sige, at jeg er kommet på en fantastisk idé til at komme af med alle mine dvd’er. Jeg har lige knap 100 film vil jeg tro, og jeg ser dem _aldrig_. Derfor har jeg besluttet, at for at de kan få et liv videre, skal alle vores gæster tage en film med hjem efter eget valg. Jeg kunne forestille mig, at jeg gemmer Haneke-boksen og Criterion-collectionen af Short Cuts til virkelige kendere, men mon dog at ikke-kendere kunne finde på at tage dem alligevel – jeg tvivler…

Så kom forbi, drik en kop kaffe, få tæv i Fifa og snup en film med hjem – that’s an hors d’oeuvre private.

Er der overhovedet en eneste sej mand i verden, der hedder Stig? Er der desuden overhovedet en, der ikke er totalt irriterende? Min empiri halter dog en smule, for jeg kun kan nævne 3 og en af dem er faktisk ret sej.

Irriterende Stigs:

Stieg Larsson – og her kommer Mensas årsmøde så på banen og informerer mig om, at det jo staves på en anden måde, men Wiki says Karl Stig-Erland Larsson, og selvom det jo ikke er et rendyrket Stig, er det fandeme close enough, når han skriver så irriterende meget ned til læseren. Personligt er jeg en ret stor sucker for Dan Brown, der bestemt heller ikke er nogen stor forfatter, og der er også passager, hvor man må bide sig i læben, men det når aldrig nogensinde den dybe afgrund af ordlede, Stig påfører mig*.

Stig Tøfting: Elsker rockere og det danske landshold. Need I say mores?

Cool Stigs:

(the) Stig: Den mytologiske ånd, der vandrer i Top Gear, verdens eneste gode bilmagasin til dato**. Der har været flere af dem, hvilket ikke gør det mindre mystisk. Nærmest sådan lidt Dan Brown-agtigt.

Og for fanden mand – man sprænger sguda ikke luftkasteller! Det svarer lidt til at angribe et spøgelse med en skruetrækker. Hvis jeg nogensinde kommer til at stå overfor et aggressivt luftkastel, vil jeg nok anvende en af de kinesiske vejrkanoner, de brugte under OL for at forhindre regnvejr (wtf i øvrigt, bør og kan man virkelig det?)

*På Stigs hjemmeside står der dog: “Before his career as a writer, Stieg Larsson was mostly known for his struggle against racism and right-wing extremism”. Hvis det har bare et gran af sandhed over sig, er der props herfra, og jeg kan kun beklage, at han ikke fortsatte i det spor.

**Et fair prædikat, eftersom en fyr, der hader biler så meget som jeg gør, kan finde på at se det.

Desuden, interessant at Are We Brothers? har skrevet en kommentar til dette tidligere indlæg – det kan godt være, at de aldrig har fået mailen, men så kan de godt være, at de burde;

1) Få en aftale på plads med deres booker Jesper Kemp, der gik ud på, at de fik samtlige henvendelser omkring mulige gigs, eller i det mindste fik ham til at svare nej tak på deres vegne. Ikke at svare på mails = not kosher.

2) Få opdateret deres MySpace-side, så de rigtige kontaktoplysninger står der (alternativt, få en rigtig hjemmeside, der ikke ligner lort, som alle MySpace-sider åbenbart per definition gør).

Til gengæld sagde Lasse fra bandet undskyld, og det er jo altid prisværdigt, og i sådanne sjældne tilfælde er Grapefrugten faktisk i stand til at tilgive*.

* Are you kydding?

På den anden side – det bliver godt vejr i morgen – den nuværende quickpoll har givet et overbevisende resultat, så jeg vil lade læserne vurdere, om tommelfingeren vender op eller ned i gladiatorarenaen for de mulige brødre!

Skriv også gerne, hvad en passende straf kunne være, hvis du ikke mener, at tilgivelse er en option.

I weekenden var jeg i Malmö med Marie. Fin by, der kunne jeg godt bo, hvis jeg ikke måtte bo i København tror jeg. Der er i hvert fald mange svenskere og ikke så mange danskere, så allerede der er der jo ting, der taler for at det er et bedre sted.

Om aftenen var vi ude at spise og i biografen og se Looking for Eric, som er Ken Loachs ret fine lille socialrea-drama om en britisk fyr, der er på glatis over livet i almindelighed og må have hjælp af ingen ringere end en vældigt morsom og lommofilosofisk Eric Cantona. Den kan anbefales.

Søndag aften var jeg med Morten til koncert med ingen ringere end Dream Theater – tag dig ikke af, hvis du ikke ved, hvem det er, jeg hører heller ikke særlig meget progmetal, men det var fedt! Sikke et musikalsk overskud – John Petrucci er sateme vild siger jeg bare, og soloen i Voices er en af mine absolut yndlings – at se ham spille den live var en helt vildt psychocrazy oplevelse.

Siden Malmöturen er min krop gået helt og aldeles i forfald. Min mor mener, det er 30-årigsmilepælen, der sætter sine spor, og jeg er tilbøjelig til at give hende ret. Alene min mund er en fadæsal farcisk slagmark – i venstre side har jeg to visdomstænder, der vil frem, op og ud, og det har givet betændelse i kæben, hvilket jeg nu er på penicillinkur for. Så har jeg adskillige afskrabninger og sår på tungen, da jeg fik en albue i hovedet til streetbasket i sidste uge, og forrest har jeg så en stor blæne. I højre side af munden er min rodbehandlede tand begyndt at acte up igen, jeg ved ikke helt, hvad der foregår, jeg troede egentlig at formålet med behandlingen var at fjerne nerven, så det ikke gjorde ondt!?

Rykker vi lidt længere ned af kroppen, fik jeg i går fjernet et form for blodkar på min arm, der i følge hudlægens ord, og jeg citerer, hvad jeg formoder er tekniske lægevidenskabelige termer “havde slået knude på sig selv” – det foregik ved at jeg blev bedøvet, fik en metalpind i hånden, der gik ind i en sær maskine, hvorefter hun begyndte at skrabe løs med en stor kniv, mens jeg besluttede mig for at kigge væk. Bagefter brændte vi såret sammen, så jeg kunne dufte mit eget flæsk syde. Det lugtede ikke særlig dejligt.

Rykker vi rigtig langt ned, er der også sket noget ret frygteligt, men heldigvis ikke noget, der ikke kan kureres ved at jeg putter en hel masse piller op i endetarmus (42!) i løbet af de næste tre ugers tid.

I den triste tilstand sidder jeg således på job for første gang i tre dage, pumpet op på painkillers, penicillin og suppositorier – i sandhed en dejlig psykofarmakacocktail.

Der er sgu da ikke noget at sige til, at man går og bliver næsten helt forårsfræk med den slags fremdrift og medgang!

PS. Mit 52 Weeks-fotoprojekt er udskudt i tre uger, da en vis person overskred sin autoritet betragteligt. Jeg har ikke helt besluttet mig for, hvad straffen bliver endnu, men mon ikke den bliver ond. Forslag til non-korpora afstrafning modtages gerne her eller på mail.

PPS. Hvorfor har du desuden ikke svaret på vores invitation endnu? Det er i morgen, der er sidste frist, mensch! Kom dog i gang!