Grapefrugten.dk Bittersød. Gammelsur. Lilletyk.

Aaarrgh: Flickr driller mig, så tryk på billedet for at se det.

I torsdags var jeg til bordfodboldturnering hos et webbureau, der hedder Re:Cph – de havde arrangeret turneringen for cremen af danske Twitterbrugere, og den tilhører jeg jo, så jeg mødte op med Martin fra TV 2. Vi vandt turneringen efter at have haft en jævnt dykkende formkurve, og sejrscifrene lød på 10-0, 10-2, 10-5, 10-7 og så finalen, som vi vandt i 3 sæt med 10-9, 4-10 og 10-9 – kunne det blive mere spændende? Næppe. Se et billede fra finalen her! Præmien var, at vi skal ud at køre go-cart med dem, det bliver sjovt. Hvis I i øvrigt opdager, at der sker nogle mærkelige ting for jer i universet, er det nok fordi min lynende hurtige dejskraber har forstyrret rumtidens krumning bare en anelse. Bare hvis en af jer vågner op med hummere i stedet for hænder og ikke ved hvorfor.

I fredags var jeg så ude ved den røde pimpernel og rette stavefejl, spille bordtennis og spise burgere. Han slog mig for en gangs skyld i minipong, det plejer han ellers ikke, men måske jeg havde brugt alt mit krudt dagen inden.

I går var jeg ude at spise på den meget populære Tony’s nede på havnen – det var såmænd ok uden at være prangende, men jeg forstår ikke helt al den Buzz (Aldrin), der er omkring stedet…til gengæld hører jeg fortsat uhørt begejstring for MASH, så måske man skulle prøve det en dag.

I dag har jeg været ovre at spinne, drukket kakaomælk efterfølgende (se billedet, man er vel ingen svaggainer vel?), mens jeg har klukket lidt over instruktøren. Jeg havde ikke haft ham før, men shit han var vild. Han opførte sig cirka som man kunne forvente Freddie Mercury ville til sådan en spinningtime, min gaydar blinkede i hvert fald i takt med det klammo dancepop, han spillede. Men det var fint nok, jeg fik svedt ordentligt igennem, og det elsker jeg.

Resten af aftenen kommer til at stå på hot dogs, Juventus-Milan og en Skype-session med nogle overseas Play31-kumpaner.

Næste uge bliver som sædvanlig en aktivitetsvulkan! I morgen skal jeg spinne og have spisende gæster! I overmorgen skal jeg kun spille indendørs fodbold, men den form for ladhed tager jeg revanche for i de næste dage, hvor jeg både skal spinne, holde Fifa-night #2 og til Twitter-bordtennisturnering, inden jeg på fredag skal i rollespilssommerhus.

Jeg er allerede begyndt at stock up på fibre…

Hvorfor ligger du egentlig så meget på sofaen? Det har jeg tit undret mig over! Kom dog forbi og få en film!

Pausen mellem uge 9 og 10 i projektet bliver skamløst ignoreret, når fotoprojektet nu går i gang igen. Jeg starter ej heller fra 1 igen.

Første billede i den nye række er fra i går aftes. Jeg er lige kommet hjem fra Theas begravelse i Esbjerg, og står i mørket og tænker og drikker stikkelsbærjuice. Begge dele var syrlige og triste oplevelser.

Jeg har været i Berlin for at fejre 20 Jahre Mauerfall sammen med den Røde kansler. Det var rigtig fint, og i lørdags mødtes vi med Kasper og Simon til den obligatorisk fantastiske tur på Dr. Pong. Jeg havde en kløe, som kun den gode doktor havde en kur mod, nemlig bordtennis og øl. Det var en rigtig sjov aften, og billedet er taget lige ude foran baren.

Lad mig sige det sådan her: Hvis du tager til Berlin uden at tage på Pong, er du en kæmpestor idiot.

Vi lavede også mange andre ting, og det har vi filmet utroligt meget video af, og det KOMMER der en film ud af – denne ender IKKE med at strande på uproduktivitetens alter, promise. Bemærk også, at mit almindelige kamera er kommet retur i de rette hænder, hvilket gør, at fotoprojektet genoptages til stor lettelse for rigtig mange ved jeg. RIG-TIG mange.

Det er dog også dejligt at være kommet hjem i dag til søde Mazza, der uden videre lod mig tage til fodbold i aften, for hun ved jo godt, at hun kun fører marginalt på kærlighedspoint over indendørs fodbold, og der er jo ingen grund til at friste skæbnen og forstyrre den balance…

Så fik Frederiksberg en ny indbygger, og han er dejligt glad og også lidt fjollet!

Mommy, mommy, hvorfor er løven trist af det?
1. Industrien og civilisationens ubønhørlige amokløb har fordrevet dyrenes konge fra savannen og intellektualiseret den. Den har fået briller og er blevet skolet i alskens globale etiske og samfundsstrukturelle problemstillinger, hvilket har fjernet dens evne til at leve i lykkelig uvidenhed med en zebrakotelet i poten. Leo har spist af kundskabens træ, og vil aldrig kunne vende tilbage til fordums lette tilværelse, som diverse rørlæggere fra Vejen derimod nyder godt af. Forud venter en trist tilværelse fyldt til randen med ynkelige tårer til hovedret og søvnløse nætter til dessert, mens et sivende selvhad sørger for en pervers balance mellem frygt for og længsel mod dødens kolde favntag.

2. Leo er tyk og Leo er gammel.

Hvad tror du, 1 eller 2?

Hvis du bor i den absolut rådneste del af hele Frederiksberg (Wilkensvej), har du måske haft besøg af mig i dag. Du kiggede tit igennem dørspionen som på billedet, og ret tit lukkede du alligevel ikke op, selvom jeg selvfølgelig udmærket kunne se, at dørspionen blev helt sort, og hvis jeg dog bare havde været en lejemorder, havde jeg vist præcist, hvornår jeg skulle putte to blybolscher i dit bryst og en i panden på dig gennem døren. Mange gange heilede du, smækkede hælene sammen som den gode DF-shock trooper du jo er, og smækkede døren i fjæset på mig uden så meget som at give en krone til Red Barnet, hvis landsindsamling jeg var ude efter penge til. Heldigvis regnede det kun det meste af tiden, og således var de fleste elementer til stede for at jeg kunne have en rigtig dejlig dag. Jeg har samlet ind mange gange til flere forskellige organisationer, men det er alligevel aldrig gået så skidt, som det gjorde i dag. Der var så mange, der ikke åbnede døren, at det blev virkelig pinligt for både mig og dem. 5 tunge trampeskridt hen mod døren, efter der var blevet ringet, jeg står pænt og venter, og kan udmærket høre din besværede og obstruerede vejrtrækning på den anden side af 2 tommer krydsfinér. Du kan ikke få luft, for du er fed og du ryger. Det er selvfølgelig dit eget valg, men fuck hvor er du til grin, mand. AT du ikke selv kan se det…at du dog for helvede ikke har den mindste smule selvrespekt. Det er alligevel komplet uforståeligt for mig at forsøge at sætte mig ind i, hvordan sådanne mennesker kan træffe det bevidste valg ikke at åbne døren og i det mindste med enten skam eller næsen i sky erklære, at de ikke gider hjælpe et andet menneske i nød. I det mindste som en eller anden form for anerkendelse af, at jeg ikke er ude i et egoistisk ærinde, at jeg er våd og fryser, eller bare for at slippe af med mig hurtigt.

Vi gik en lille detour om på et loppemarked, som vi fandt ud af, der var i baggården, hvor der sandsynligvis var en del af de mennesker i opgangen, der ikke var hjemme, og så gik vi fra bod til bod og samlede ind. Bevares, der var en del flinke mennesker, men de dårlige oplevelser rammer bare hårdere. Vi spurgte en far, der stod med sin søn, som vi knapt kunne se for legetøj, han prøvede at sælge, og hans pengekasse havde rigtig mange mønter og sedler i sig. Faren henvendte sig til sin søn og spurgte, om de havde lyst til at støtte, og sønnen smilede det klammeste smil, jeg har set længe og sagde ‘nej’ så kækt, at jeg havde lyst til at råbe ‘nej vel, jamen så skal du da heller ikke fars lille brækbarn’ og hive ham rigtig hårdt i kinderne og ruske dem op og ned, så de bare slaskede derudaf. Faren svarede med et ‘nå’, og det var åbenbart the end of that. Føj for satan for et lille arisk lortebarn, der kommer til at vokse op der…helt symbolsk gik turen også til en bod, hvor der sad tre indvandrere med deres mor, der meget dårligt kunne dansk, og jeg fik selvfølgelig alle pengene fra det, de havde solgt, minus en enkelt mønt, som den lille og ufatteligt søde dreng beholdte til sig selv. Det kunne man sgu dårligt have skrevet bedre, og det kunne dårligt være mere vand på min mølle…det er sgu da ikke så mærkeligt at vores land sprøjter klamhed derudaf – som Georg Metz siger: Barbarerne rider rankt for tiden…det må du fandeme nok have lov at sige.

Vi har haft besøg af min søs og hendes to børn desuden i weekenden. I går var vi i svømmehal, hvilket var sjovt, og vi har også spillet guitar sammen. Min niece mente helt bestemt, at vi bare skulle stille os ned på gaden, så ville vi tjene 1000 kr., men jeg er lidt mindre skråsikker…på torsdag skal jeg til Swinging London i tre dage, men inden da kan I forvente et dejligt indlæg om repetition og humor, som jeg selv synes er et spændende emne…for at give en lille forsmag, kan jeg nævne, at der var tale om netop dén Allan Nielsen, du faktisk selv troede det var til at starte med. Det er egentlig underligt, du bliver ved med at spørge…jeg har jo sagt, at det var ham!

Ugens billede er fra lørdag, hvor Anders og jeg kørte byen rundt for at finde et sted at spille ping pong. Det lykkedes ikke i kælderen på Hillerødgades Svømmehal (fuck you very much ekstremt sure skrankedivadame), det lykkedes slet ikke i Nørrebrohallen, men det lykkedes i DGI-byen, der havde stillet et fint bord op ude foran hotelreceptionen – det regnede lidt, og blæste lidt mere, men det var sjovt alligevel, og absolut ikke spild af tid.

Jeg har store ambitioner for næste uges billede, på trods af at jeg er på helt bar bund, men jeg lover, at jeg ikke har svedbånd på i hvert fald, hvilket i hvert fald kan udelukke, at jeg dyrker sport…

Hvis jeg var dig, ville jeg i øvrigt holde ge-VAL-digt øje med din inbox de næste par dage…og det var altså ge-VAL-digt, jeg ville holde øje med den.

På sommerhusturen i weekenden fik jeg pludselig en crazy trang til at spille minigolf. Sært nok ville jeg faktisk allerhelst ville have set et større, internationalt mesterskab et sted i provinsen, men da det ikke kunne lade sig gøre, måtte jeg jo selv svinge kølletten! Det gjorde jeg nu godt, som man kan se på billedet – bolden gik i øvrigt i til et delish holero-in-uno, hvilket frembragte stående ovationer fra lokalbefolkningen i Kaldred.

Sportsjournalisten, der efter skuddet straks kom ilende for at lave en lille stemningsreportage havde følgende spørgsmål til mig.

S: Hvorfor minigolf?

G: Fordi minigolf (eller crazy golf som det hedder i udlandet, ved nu ikke hvor crazy, jeg synes det var) er cool as fuck, se bare her: http://tuebach.dk

S: Skal du virkelig have det grimme svedbånd på, når du dyrker enhver form for sport?

G: Ja. Det kan på fremmede virke ubegribeligt åndssvagt altid at slæbe det med i tasken…på den anden side føler jeg mig så flot og gul med det på. Lidt som en sød lille prinsessebi.

S: Du ser mig en anelse buttet ud. Er du ikke lidt overvægtig?

G: Jo desværre. Du har helt ret. Forhåbentlig kommer det snart på mode igen.

Jeg dyrker meget sport for tiden. Rigtig meget endda. I denne uge og næste kommer der ikke til at være en eneste dag, jeg ikke dyrker sport mindst en gang, og nogle gange endda flere. I denne uge har jeg styrketrænet mandag, onsdag og fredag, og løbetrænet tirsdag, torsdag og lørdag. I dag skal jeg så ud at spille tennis, og i morgen skal jeg styrketræne og spille vores første fodboldkamp med holdet efter sommerpausen. Der er få ting, der gør mig så glad som at dyrke meget sport. Billedet er fra i går, hvor jeg var ude at løbe – jeg har fundet en fin rute igennem Frederiksberg Have, Søndermarken og så en mærkelig lille sti, der går ned af Gammel Carlsberg Vej, og hen over denne flotte træbro, hvor jeg står og strækker lidt ud. Den går hen over en jernbane, og der er langt ned. Jeg troede egentlig, at der var en proportionalitet imellem, hvor langt, der er ned et sted, og hvor højt hegnet i så fald er. Det er der sgu ikke her i hvert fald, for hvis det går mig til hoften, er det ikke ret højt i hvert fald…

Stien fører ned og igennem smukke Vestre Kirkegaard, hvorefter jeg så plejer at løbe ned til Ny Carlsberg Vej, der er en ond motherfucker af en stejl bakke, jeg lige skal op ad, før Allégade fører mig hjem forbi alle de gamle stodderbeværtninger, der har lige dele charme og store fadøl.

Jeg sidder her og lader mentalt op til tenniskampen. Husk, at både forhånd og baghånd skal slås med siden til, og nedefra og op. Kom så Melchiacki, du kan jo godt slå finanstroldmanden, selvom han kommer direkte ud af den esbjergensiske overklasse, hvor tennis sikkert var dagligt pensum sammen med Børsen, Jyllandsposten og C’et på stemmesedlen.

Den her bliver kæmpet og forhåbentlig vundet for den anden ende af spektret. Jeg var nøglebarn. Jeg er rebelsk. Jeg kan allerede lugte gruset.