10 Jan
11/52
Aaarrgh: Flickr driller mig, så tryk på billedet for at se det.
I torsdags var jeg til bordfodboldturnering hos et webbureau, der hedder Re:Cph – de havde arrangeret turneringen for cremen af danske Twitterbrugere, og den tilhører jeg jo, så jeg mødte op med Martin fra TV 2. Vi vandt turneringen efter at have haft en jævnt dykkende formkurve, og sejrscifrene lød på 10-0, 10-2, 10-5, 10-7 og så finalen, som vi vandt i 3 sæt med 10-9, 4-10 og 10-9 – kunne det blive mere spændende? Næppe. Se et billede fra finalen her! Præmien var, at vi skal ud at køre go-cart med dem, det bliver sjovt. Hvis I i øvrigt opdager, at der sker nogle mærkelige ting for jer i universet, er det nok fordi min lynende hurtige dejskraber har forstyrret rumtidens krumning bare en anelse. Bare hvis en af jer vågner op med hummere i stedet for hænder og ikke ved hvorfor.
I fredags var jeg så ude ved den røde pimpernel og rette stavefejl, spille bordtennis og spise burgere. Han slog mig for en gangs skyld i minipong, det plejer han ellers ikke, men måske jeg havde brugt alt mit krudt dagen inden.
I går var jeg ude at spise på den meget populære Tony’s nede på havnen – det var såmænd ok uden at være prangende, men jeg forstår ikke helt al den Buzz (Aldrin), der er omkring stedet…til gengæld hører jeg fortsat uhørt begejstring for MASH, så måske man skulle prøve det en dag.
I dag har jeg været ovre at spinne, drukket kakaomælk efterfølgende (se billedet, man er vel ingen svaggainer vel?), mens jeg har klukket lidt over instruktøren. Jeg havde ikke haft ham før, men shit han var vild. Han opførte sig cirka som man kunne forvente Freddie Mercury ville til sådan en spinningtime, min gaydar blinkede i hvert fald i takt med det klammo dancepop, han spillede. Men det var fint nok, jeg fik svedt ordentligt igennem, og det elsker jeg.
Resten af aftenen kommer til at stå på hot dogs, Juventus-Milan og en Skype-session med nogle overseas Play31-kumpaner.
Næste uge bliver som sædvanlig en aktivitetsvulkan! I morgen skal jeg spinne og have spisende gæster! I overmorgen skal jeg kun spille indendørs fodbold, men den form for ladhed tager jeg revanche for i de næste dage, hvor jeg både skal spinne, holde Fifa-night #2 og til Twitter-bordtennisturnering, inden jeg på fredag skal i rollespilssommerhus.
Jeg er allerede begyndt at stock up på fibre…
Hvorfor ligger du egentlig så meget på sofaen? Det har jeg tit undret mig over! Kom dog forbi og få en film!



Kommentarer